Foredrag

Hvordan føles det at være mor til børn med særlige behov – og samtidig være afhængig af et system, der ikke altid formår at støtte?

Jeg tilbyder et personligt oplæg med afsæt i min roman Brudte løfter.

Oplæg henvender sig til fagfolk, pårørende, forældre og alle der gerne vil forstå familiesituationen indefra.

Jeg deler mine personlige erfaringer som mor og min motivation for at skrive romanen.

Varighed: ca. 45–60 min – og jeg tilpasser gerne format og indhold efter jeres ønsker og rammer.


Særligt tilbud til små foreninger og mindre private arrangementer.


Jeg tilbyder at komme ud til små foreninger og holde et gratis oplæg. 

Til gengæld forpligter foreningen eller værten sig til at købe 5 eksemplarer af Brudte løfter a 175 kr. stykket.


Indhold:

Oplæg af 30-40 minutters varighed, inkl. spørgsmål eller debat.

Jeg fortæller om temaerne i min roman, og om hvorfor jeg har skrevet den.

Temaerne tager udgangspunkt i mine egne erfaringer som mor til børn med særlige behov.

5 eksemplarer af Brudte løfter

I alt: 875 kr. 


Susan Heeley

Jurist, forfatter og mor

Kontakt mig for at høre mere. 

Eksempler på temaer:


Familien og kampen for hjælp

  • Omsorg i modvind – når man kæmper for sit barns støtte
  • Systemsvigt som summen af mange små fejl
  • Skyld og skam, når man bliver misforstået som forælder


Pårørende og samarbejde

  • Ressource eller belastning?
  • Når tillid brister og hjælpen udebliver


Fagpersoners rolle og dilemmaer

  • Når struktur og økonomi spænder ben for empati
  • Etiske valg under pres


Lån den på biblioteket:

Brudte løfter af Susan Heeley


Mens Lauritz kæmper for at finde tryghed i en uforståelig verden, udkæmper hans mor, Camilla, en frustrerende og udmattende kamp mod kommunens bureaukrati for at sikre ham den nødvendige hjælp.

Gennem skiftende fortællerstemmer oplever vi Lauritz’ liv set gennem øjnene på alle dem, der omgiver ham: hans mor, lærere, pædagoger, socialrådgivere og kommunale beslutningstagere. Historien springer i tid mellem årene 2018-2022 og afdækker på rystende vis konsekvenserne af kommunernes prioriteringer og det velfærdssvigt, som familier med særlige behov dagligt oplever.


En medrivende roman, der ikke blot skildrer kampen for et barns ret til en værdig hverdag, men også stiller skarpt på systemstress, forråelse hos fagfolk og det omsorgssvigt, der kan gemme sig i velmenende systemer. En uomgængelig bog for enhver, der interesserer sig for velfærdssamfundets udfordringer, og en vigtig stemme i den løbende debat indenfor området.


Lån den på biblioteket:

Brudte løfter af Susan Heeley