At være socialrådgiver eller sagsbehandler i en kommune er ikke bare et spørgsmål om at kende lovgivningen. Det er et arbejde, der hver dag balancerer mellem faglighed, loyalitet og kommunale rammer. Og nogle gange er de rammer så stramme, at det bliver umuligt at gøre det rigtige.
Socialrådgiverne er ansat af kommunen. Kommunen er deres arbejdsgiver. Og kommunen har sine egne lokale rammevilkår, som ofte er præget af økonomi, politiske prioriteringer og kvalitetsstandarder. Oven i det ligger den nationale lovgivning, som socialrådgiverne er uddannet til at kende og følge. Men som det også har været fremme i medierne, er der socialrådgivere, der føler sig presset til at gå på kompromis med loven.
Det kan du læse mere om her:
Socialrådgivere tvinges til at bryde loven | TV2 ØST
Det er ikke nødvendigvis ond vilje. Det er et forsøg på at få hverdagen til at hænge sammen som ansat i en politisk styret organisation. Det handler om at passe et arbejde, hvor man skal træffe afgørelser under tidspres, med begrænsede ressourcer og i et system, der nogle gange sender signaler, som strider imod lovens krav om individuel og konkret vurdering.
Hvem tør svare ærligt?
Når man så spørger socialrådgivere, om hvorvidt en formulering i en kvalitetsstandard har haft betydning for deres faglige vurdering, når de har truffet afgørelser i sager om støtte til børn og familier, så er det værd at spørge:
Hvilken position sætter sådan et spørgsmål den pågældende socialrådgiver i? Kan vi overhovedet forvente, at socialrådgiverne svarer ærligt?
At svare ærligt vil kræve mod hos den enkelte socialrådgiver. Og måske er det netop dem med mod, der allerede for længst har forladt arbejdspladsen. Der er også nogle, der måske er blevet sygemeldt, fordi presset blev for stort.
Der er dem, som er i tvivl, fordi de ikke har fået ordentlig oplæring i lovgivningen.
Og så er der dem, som godt ved, at det de har gjort, ikke var lovligt. Men hvis de siger det højt, så indrømmer de det ikke bare overfor andre, de indrømmer det overfor sig selv. Og hvor efterlader det deres faglighed?
Det her handler ikke om at pege fingre ad den enkelte socialrådgiver. Det handler om at forstå det systemiske pres, der gør det svært at være faglig, når faglighed kommer i konflikt med økonomisk styring.
