Mit navn er Susan, og jeg er født i 1982. Jeg er gift med Tim, med hvem jeg har tre børn. Sammen med min familie bor jeg i Gl. Holte.


Jeg  er uddannet cand. jur. med en tillægsuddannelse i journalistisk formidling. Jeg optaget af mennesker og sociale forhold og har en udpræget retfærdighedssans. 


Jeg er forfatter til børnebøgerne "Elias og Fasanægget" samt "Fra æg til Kylling". Disse bøger trækker inspiration fra vores liv med høns i haven og har til formål at give en magisk indsigt i hønsehold.



Nyheder


Den 4. september 2025 udkommer min debutroman på Skriveforlaget.


Forlagets beskrivelse:


Lauritz er en dreng med infantil autisme og OCD, som er fanget i et system, der skulle beskytte ham, men som ofte svigter, når det gælder mest. Mens Lauritz kæmper for at finde tryghed i en uforståelig verden, udkæmper hans mor, Camilla, en frustrerende og udmattende kamp mod kommunens bureaukrati for at sikre ham den nødvendige hjælp.
På specialskolen Dronninglund arbejder lærere og pædagoger med hjertet først, men med hænderne bundet af begrænsede ressourcer og politiske prioriteringer. For hver succesoplevelse følger nye udfordringer, når beslutningerne træffes langt fra hverdagen og menneskene, de påvirker.
Gennem skiftende fortællerstemmer oplever vi Lauritz’ liv set gennem øjnene på alle dem, der omgiver ham: hans mor, lærere, pædagoger, socialrådgivere og kommunale beslutningstagere. Historien springer i tid mellem årene 2018-2022 og afdækker på rystende vis konsekvenserne af kommunernes prioriteringer og det velfærdssvigt, som familier med særlige behov dagligt oplever.

Susan Heeley leverer med Brudte løfteren medrivende og hjerteskærende roman, der ikke blot skildrer kampen for et barns ret til en værdig hverdag, men også stiller skarpt på systemstress, forråelse hos fagfolk og det omsorgssvigt, der kan gemme sig i velmenende systemer. En uomgængelig bog for enhver, der interesserer sig for velfærdssamfundets udfordringer, og en vigtig stemme i den løbende debat indenfor området.

Tak fordi du besøger min hjemmeside

Tilmeld nyhedsbrev

* indicates required

Intuit Mailchimp